Sidste nyt                                                                                        Denne side sidst opdateret søndag den 25. marts 2012.
 

Beretningen til repræsentantskabsmødet 2012 kan ses her !

Så er de nye altaner taget i brug i afdeling 6.

Vi er fremme ved den 4. marts 2012.

og afdeling 3 er nået til sidste etape af vinduesudskiftningen

Læs referat fra det ordinære afdelingsmøde 2012 afdeling 3 !

Læs beretning til det ordinære afdelingsmøde 2012 afdeling 12a !
Læs referat fra det ordinære afdelingsmøde 2012 afdeling 12b !

Læs bilag vedr. Verdo til det ordinære afdelingsmøde 2012 afdeling 12c !

De ordinære afdelingsmøder 2012

Tirsdag den 7. februar 2012
Afdeling 17      Mødelokale, Centrumgården 99, Langå
Afdeling 20      Mødelokale, Centrumgården 99, Langå

Onsdag den 8. februar 2012
Afdeling 18      Mødelokale, Centrumgården 99, Langå

Torsdag den 9. februar 2012
Afdeling 22      Mødelokale, Centrumgården 99, Langå

Mandag den 20. februar 2012
Afdeling 21      Mødelokale, Centrumgården 99, Langå

Tirsdag den 21. februar 2012
Afdeling 16      Afdelingens egen festsal, Grenåvej 12, Randers
Afdeling 9        Olivers Dinner, Byvænget 9, 8960 Randers SØ         Sted rettet den 24. januar
Afdeling 13      Afdelingens egen festsal, Fabersvej 40, Randers

Onsdag den 22. februar 2012
Afdeling 15      Fælleshuset, Møllevej 85, Hornbæk
Afdeling 2        Afdelingens egen festsal, Rs. Hougaards Vej 5, kld. Kristrup
Afdeling 5        Afdelingens egen festsal, Rs. Hougaards Vej 27 A, kld. Kristrup

Torsdag den 23. februar 2012
Afdeling 14      Afdelingens egen festsal, Falkevej 1, Randers
Afdeling 11      Afdelingens egen festsal, Lodsejervej 9, Randers
Afdeling 3        Festsal i afdeling 5, Rs. Hougaards Vej 27 A, kld. Kristrup

Mandag den 27. februar 2012
Afdeling 1        Mødelokale ved festsal, Rs. Hougaards Vej 5, kld. Kristrup
Afdeling 8        Festsal i afdeling 2, Rs. Hougaards Vej 5, kld. Kristrup

Tirsdag den 28. februar 2012
Afdeling 12      Fælleshuset, Møllevej 85, Hornbæk
Afdeling 4        Mødelokale ved festsal, Rs. Hougaards Vej 5, kld. Kristrup
Afdeling 6        Festsal i afdeling 2, Rs. Hougaards Vej 5, kld. Kristrup

Onsdag den 29. februar 2012
Afdeling 7        Festsal i afdeling 5, Rs. Hougaards Vej 27 A, kld. Kristrup


Det ordinære repræsentantskabsmøde er samtidig fastsat til torsdag den 29. marts 2012.

 


I afdeling 6 fejrede man nytåret som byggeplads.
Afdelingen er i færd med at montere ophængte, lukkede altaner.


I efteråret blev der for alle afdelinger afholdt afstemning om fremtidig TV-leverandør.

Resultatet blev, at man i hovedparten af Langå-området har valgt Boxer suppleret med satellitkanaler,
medens man i afdeling 18, Rubjergparken valgte Verdo.

I Randers har man i afdelingerne 8 og 12 valgt Verdo, medens man i alle de øvrige valgte at fortsætte med YouSee.

Afdeling 2 fik nye vinduer, og indgangspartier, og de nåede det akkurat inden jul.
Endvidere er man i færd med at installere dørtelefoner.

Afdeling 1 fik fjernet det "vildnis" som der efterhånden havde dannet sig på skrænten mod Valdemarsvej.


Afdeling 3 har i efteråret fået renoveret indkørslen og parkeringsarealet.
Som men kan se blev der virkelig gået i dybden, da der skulle renoveres kloak.
Der blev virkelig plads ud af det !
   

 

 

Beretningen til repræsentantskabsmødet 2011 kan ses her !

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 22. juni 2010 - Dagsorden - Referat

Organisationsbestyrelsesmøde den 14. juni 2010 -
Dagsorden - Referat
 
Randers den 9. april  2010
Tirsdag den 13. april stemte afdeling 13 også ja til Molok

På det ordinære afdelingsmøde blev det af organisationsbestyrelsen fremsatte forslag om etablering af Molok affalds-system og lukning af affaldsskakterne med et knebent flertal forkastet.

På et ekstraordinært afdelingsmøde tirsdag den 13. april blev beslutningen om nej til Molok revurderet.
Forelagt konsekvenserne af et nej, var man nødt til at tage stilling til et alternativ til skakterne, da disse ikke ville blive tømt efter 1. juni. Forelagt denne kendsgerning diskuterede man forskellige urealistiske muligheder, og den efterfølgende afstemning viste da også et flertalt for Molok og lukning af skakterne.
Af de 15 beboere stemte de 13 for Molok og 2 undlod at stemme.
Etableringsprocessen går nu i gang.


Læs beretning til det ordinære afdelingsmøde 2010 afdeling
6 !

Læs beretning til det ordinære afdelingsmøde 2010 afdeling
7 !

Læs referat fra det ordinære afdelingsmøde 2010 afdeling 8 !

Læs beretning til og referat fra det ordinære afdelingsmøde 2010 afdeling 12 !


Læs referat fra det ordinære afdelingsmøde 2010 afdeling 14 !

Læs referat fra det ordinære afdelingsmøde 2010 afdeling 15 !

Beretningen til repræsentantskabsmødet 2010 kan ses her !

 

Repræsentantskabsmøde 2010.

 

Randers den 9. april  2010
Torsdag den 25. marts afholdt vi det ordinære repræsentantskabsmøde
2010.

Mødet blev traditionen tro afholdt på Restaurant Tronborg. For første gang havde vi mulighed for at være 70 deltagerne.
Det vil sige, hvis alle afdelingsbestyrelser havde været fuldtallige, og ingen i organisationsbestyrelsen samtidig var medlem af en afdelingsbestyrelse. I praksis kunne vi have været et repræsentantskab på 63 personer.
Til stede på mødet var "kun" 48. Nogle havde sendt afbud, men det er forkasteligt, at nogle bare bliver væk uden at give lyd fra sig. Vi skal trods alt betale kuvertprisen, selvom de bliver væk.
Som dirigent blev valgt Søren Munch fra afdeling 15, og selvom det var første gang, han prøvede det, gik mødet tilfredsstillende. Til beretningen var der reelt kun tre indlæg. Et principielt politisk indlæg imod indtrædelsen i RanderBolig. En "blød" kommentar til forslaget om sammenlægning af de tre "tæt-lav" afdelinger, 7, 12 og 15.
Desuden var der en principiel indvending mod anvendelse af en fordelingsnøgle for omkostningsmaterialer.
Efter korte svar herpå blev beretningen godkendt eller taget til efterretning, efter hvilket humør man er i. Der står ingen steder skrevet, at den skal "Godkendes".
Forretningsføreren gennemgik herefter regnskabet, hvor hovedparten af de røde tal på bundlinien primært skyldtes, at kommunen havde forhøjet afgifterne for afhentning af renovation og for afledning af spildevand med tæt ved 100 %, mens vi var godt i gang med et regnskabsår. Takket være en godt afkast på investeringerne, kunne vi tilbageføre 500 Kroner pr. lejemålsenhed til afdelingerne.
Herefter var der valg til organisationsbestyrelsen. Formand Knud Spangsø blev genvalgt for en 2-årig periode, og efter en skriftlig afstemning mellem de tre medlemmer af organisationsbestyrelsen og to foreslåede kandidater, blev de tre hidtidige medlemmer Kurt Timmermann (39), Betina Jørgensen (35) og Lillian Strangholt (32) genvalgt, mens Søren Munch (24) og Finn Kjerrumgaard (8) ikke opnåede valg. Som suppleanter valgtes de foreslåede Lars Karlsson fra afdeling 6 og Søren Munch fra afdeling 15 uden modkandidater.
Efter et konstituerende møde er fordelingen uændret. Kurt Timmermann er næstformand, Birthe Andersen er sekretær og Lillian Strangholt er det tredje medlem af Fælleskontorets repræsentantskab.

Til juni vil der blive afholdt et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor de nye udlejningsregler skal formelt godkendes. Mødet vil ske i regi af RandersBolig, da Fælleskontoret som administrationsselskab ophører den 28. maj.
Da Fælleskontoret samtidig fylder 50 år markeres dagen med en reception i lokalerne på Viborgvej, og samtidig tager vi afsked med vor forretningsfører gennem ti år, Freddy Ole Thomsen, som har valgt at gå på efterløn.
 


   

              

Randers den 1. december  2009




Molok beholdere.
Klar til nedgravning ved afd. 6.


   

Møde om skaktlukninger !

Randers den 23. november  2009
Torsdag den 19. november 2009 afholdt vi møde om skaktlukninger og installation af Molok-affaldssystemer.
 
 
Mødet blev afholdt på Restaurant Tronborg, og deltagerne var afdelingsbestyrelserne fra de berørte afdelinger.
Formand Knud Spangsø redegjorde først for baggrunden, som var Arbejdstilsynets påbud om affaldshåndtering i forbindelse med skakter, og om hvilke beføjelser Arbejdstilsynet som institution har.
Gennemgangen foregik ved hjælp af Power Point, og forsatte med en gennemgang af muligheder og navnlig umuligheder for at efterkomme Arbejdstilsynets krav. Bygningschef Peter Madsen gennemgik specifikt forholdene i de enkelte afdelinger, og fulgte op med en teknisk gennemgang af installation af Molok.
Inspektør Frank Brunhøj gennemgik beregningseksemplet fra afdeling 6, som allerede har været igennem processen med afstemning blandt beboerne.
Til slut vistes eksempler på Molok anlæg fra AB Andelsbo og fra A/B Gudenå afdeling 14.

For at se Power Point præsentationen - TRYK HER !

 


   


Møde om nye tage i afd. 15 !

Randers den 23. november  2009
Torsdag den 12. november 2009 afholdt vi orienteringsmøde om udskiftning af tagene i afdeling 15.

 
Mødet blev afholdt i Fælleshuset på Møllevej, og der var fra beboerkredsen 19 deltagere med i alt 38 stemmer.

Projektet blev vedtaget til udførelse, så snart vinteren er 2009/2010 er vel overstået.

Se mødeindkaldelse og -referat HER !

 


   


Reception i Langå !

Randers den 23. november  2009
Torsdag den 12. november 2009 afholdt vi
en reception som farvel til Langå som selvstændig boligorganisation. 
 
Receptionen blev afholdt i Mødelokalet i Centrumgården, og der kom besøgende fra beboerkredsen i de forskellige afdelinger. 

 


   






Så fik vi 6 nye afdelinger !

Randers den 1. oktober  2009
Torsdag den 1. oktober 2009 har A/B Gudenå fået 6 nye afdelinger, så vi nu i alt har 22 afdelinger fordelt i Randers C, SØ, NV, NØ, Stevnstrup, Langå og Laurbjerg:
 

Fusionen er nu en realitet, og hvad betyder det så omsat til almindeligt Dansk ?

  1. Alle beboere i afdelingerne i det tidligere Boligselskabet af 1946 i Langå er nu blevet medlemmer af A/B Gudenå. Vor kontorchef Mette Stabell har forestået arbejdet med at flette de to medlemskartoteker sammen, så vi alle beholder den anciennitet, vi har ud fra den dato, hvor vi blev meldt ind, eller fik tildelt en bolig i en af vore organisationer.
    Det betyder, at vi nu med vor ”gamle” anciennitet frit kan søge boliger i alle afdelinger.
     
  2. Medlemsnumrene er snart en saga blot, idet Folketinget har vedtaget en ny lov omkring almene boligorganisationer, så vi alle skal organiseres som selskaber, og ikke længere som foreninger.
    Ancienniteten knytter sig nu ikke længere til et medlemsnummer, men til anciennitetsdatoen.
     
  3. Som vedtaget på A/B Gudenås sidste repræsentantskabsmøde, er organisationsbestyrelsen nu udvidet med 2 medlemmer fra Langå frem til repræsentantskabsmødet 2013, hvor det er aftalt, at organisationsbestyrelsen fremsætter forslag om reduktion i antallet af medlemmer, så vi vender tilbage til det oprindelige antal på 7 medlemmer.
     
  4. Vi har også aftalt, at vi i 2010 afholder afdelingsmøderne i Langå afdelingerne i uge 6, og i Randers afdelingerne i uge 8. Alle afdelinger i de sædvanlige mødefaciliteter.
    Vi har også aftalt, at vi gensidigt deltager i hinandens afdelingsmøder således, at bestyrelsen som sædvanligt deltager i afdelingsmøderne i alle afdelinger.
     
  5. I en overgangsperiode vil vi i daglig tale være ”Langå” og ”Randers”, uden at der ligger noget diskriminerende deri, men vi ved af erfaring, at der vil gå nogen tid før, vi alle ved hvilke afdelinger, der ligger hvor.
     

Beretningen til repræsentantskabsmødet 2009 kan ses her !

              Læs "Tillæg til fusionsaftalen med Boligselskabet af 1946 i Langå" her !


              Læs beretning til det ordinære afdelingsmøde 2009 afdeling 6 !


              Læs beretning og referat fra det ordinære afdelingsmøde 2009 afdeling 12 !  

 



Repræsentantskabsmøde 2009.
                                            

Randers den 5. april  2009
Det ordinære repræsentantskabsmøde 2009
blev afholdt på Restaurant Tronborg tirsdag den 24. marts:


Mødet forløb som sædvanligt i en god og sober tone under ledelse af dirigenten, Finn Kjerrumgaard fra afd. 12.

Efter beretningen, som i år var ekstra lang fordi, den omhandlede ting som fusionen med Boligselskabet af 1946 i Langå og Fælleskontorets tilslutning til Randersbolig. Det første fyldte godt op i dagligdagen i sidste halvår 2008,
da der først blev åbnet op for muligheden på et møde den 3. juli.
Da de ekstraordinære møder i Langå og Randers var overstået, Blev vi til dels sat på "Pause" indtil den endelige
fusionsdato, som er den 1. oktober 2009. Dette skyldes, at Langå først skal tilpasses vort forskudte regnskabsår
ved, i denne periode at have et regnskabsår på kun 9 måneder.

Da hele problematikken med blandt andet kommunal godkendelse af fusionen var afklaret, kunne vi koncentrere os
om Fælleskontorets tilslutning til det nye endnu større Fælleskontor ved navn Randersbolig.
Som der allerede løbende er orienteret om på denne side, besluttede Fælleskontorets fire repræsentantskaber med
et flertal på 83 % af de afgivne stemmer, at vi skal være medlem af Randersbolig.

Organisationen er nu formelt stiftet, og det første ordinære repræsentantskabsmøde afholdes mandag den 20. april.
I dette repræsentantskab er Fælleskontoret repræsenteret med i alt 7 personer, og heraf er de to sikret en plads i bestyrelsen. Der er allerede købt bygninger til indflytning til efteråret 2010, og her skal alle de nuværende fire administrationer samles i et domicil i Paderup. Det nuværende "Landbocenteret" på Marsvej.
Det er flotte bygninger, som både udvendigt og indvendigt er meget vel vedligeholdt, og det er på det nærmeste indflytningsklart ved overtagelsen næste år. Det glæder vi og vort personale os meget til. Hele personalestaben følger med over, bortset fra forretningsføreren, som har valgt at gå på efterløn. Inden da når Fælleskontoret at markere sit
50 års jubilæum den 1. juni, og forretningsføreren kan samtidig fejre de tyve år i boligbevægelsen.

Det første vi kommer til at mærke dertil, bliver nok, at vi indfører et ventelistesystem med fælles opnotering.
Vi skal ikke længere tænke i medlemsnumre, men udelukkende på den dato, da man fik sit medlemsnummer.
I praksis vil det sige, at man opnår samme medlemsanciennitet til de øvrige boligorganisationers ledige boliger, men
i hver enkelt organisation er det stadig den interne oprykningsventeliste, som har fortrin. Det gælder naturligvis både
for os og for de andre. Både den "folkevalgte" organisationsbestyrelse og det "ansatte" personale glæder sig.

Efter en kort debat blev beretningen godkendt, og forretningsføreren gennemgik regnskabet, og her var der også kun ganske få spørgsmål før, regnskabet blev godkendt.

Som led i fusionen med Boligselskabet af 1946 i Langå var der i oplægget til begge repræsentantskaber herfra lagt
op til, at organisationsbestyrelsen i en overgangsperiode skulle udvides med 2 pladser. For at få det lovliggjort, var
der fremlagt forslag til vedtægtsændring suppleret med en "Tillægsaftale", hvoraf det klart fremgik, at de nævnte to pladser fortrinsvis skulle besættes af to personer valgt af og blandt det nuværende repræsentantskab i Langå.

Her blev ikke uventet formanden, Lone Jakobsen valgt for lige årstal, og næstformanden Karin Sommer blev valgt for ulige årstal. Det vil sige, at de pr. 1. oktober indtræder i organisationsbestyrelsen for A/B Gudenå.
Der er også aftalt, at der i 2013 igen fremsættes forslag til vedtægtsændring, så organisationsbestyrelsen ved almindeligt valg reduceres til det nuværende antal medlemmer.

I samme forbindelse var der fremsat forslag om, at boligorganisationens navn blev ændret fra det nuværende lange
navn "Andelsboligforeningen Gudenå" til det i praksis anvendte "A/B Gudenå". Dette blev også enstemmigt godkendt
af forsamlingen, som hverken havde spørgsmål eller indvendinger til de to forslag.

Den næste store opgave bliver, at vi henover sommeren skal have sat gang i planerne om sammenlægning af nogle af vore afdelinger. Det kunne være første opgave, at afdelingerne 2, 3, 4, 5, 6 og 8 blev sammenlagt til en afdeling.
Det drejer sig jo om røde murstensbygninger i tre etager, så de har naturligt sammenfaldende interesser med hensyn
til bygningsvedligeholdelse og de omliggende grønne områder.
Det bliver organisationsbestyrelsen, som skal tage initiativet.

Det sidste beslutningspunkt på mødet var godkendelse af det ajourførte vedligeholdelsesreglement. Det vil sige retningslinier for standarden ved indflytning, og dermed også hvor meget der skal laves efter en fraflytning, og hvem som skal betale for hvad. Dette gav en del debat, idet nogle af deltagerne ikke rigtig havde forstået hvilke opgaver, der er omfattet af netop "Istandsættelse ved fraflytning". Vedligeholdelsesreglementet blev dog godkendt af alle på nær en enkelt, som hverken stemte for eller imod.
 


 

 


Sammenlægning af afdelinger.

Randers den 3. december  2008 

Sammenlægning af 4 afdelinger.

Boligselskabet af 1946 i Langå har ved en urafstemning i afdelingerne 1 - 4 besluttet at disse 4 afdelinger skal sammenlægges til én afdeling med i alt 42 lejemål. I praksis vil sammenlægningen ske i forbindelse med gennemførelsen af fusionen med A/B Gudenå således, at det realiseres pr 1. oktober 2009.

Boligselskabet vil herefter tilføre A/B Gudenå fem afdelinger hvoraf, den ene er en børneinstitution under Randers kommune. I forbindelse med fusionen vil disse afdelinger få nye afdelingsnumre samtidig med, at alle beboere i disse afdelinger vil få medlemsanciennitet således, at de kan noteres på oprykningsventeliste til lejlighederne i de øvrige afdelinger i A/B Gudenå, og omvendt kan de nuværende beboere i A/B Gudenå, som måtte ønske at flytte til Langå, herefter kunne komme på oprykningsventeliste til lejligheder i Langå og afdelingen i Laurbjerg.
 



Randersbolig er nu formelt stiftet.

Randers den 27. november  2008

På et stiftende repræsentantskabsmøde møde på Skovbakken den 27. november 2008
 blev det nye fælles administrationskontor Randersbolig endelig en realitet.
 
           

Formanden for Styregruppen,                                   Som dirigent valgtes Steen Bundgaard                     Forretningsfører Svend Aage Nielsen 
Annette Press aflægger beretning.                            fra Randersegnens Boligforening.                             orienterer om driftsbudgettet.

     

Stiftelsesdokumentet underskrives af formændene
for de fire stiftende organisationer:
1. Annette Press fra Randersegnens Boligforening,
2. Else Winther fra Randers Boligforening af 1940,
3. Peter Jensen fra Boligforeningen Møllevænget & Storgården.
4. Knud Spangsø fra Fælleskontoret A.m.b.a.



Herefter er Randersbolig en realitet, og repræsentantskabet klappede.
 

Randersboligs første bestyrelse valgt den 27 november 2008.
Fra venstre:
1. Annette Press, Randersegnens Boligforening
2. Poul Andersen, Randers Boligforening
3. Lis Nielsen, Randersegnens Boligforening
4. Peter Jensen, Møllevænget & Storgården, Formand
5. Herluf Jacobsen, Møllevænget & Storgården
6. Claus Lenz, Møllevænget & Storgården
7. Else Winther, Randers Boligforening
8. Allan Rasmussen, Fælleskontoret
9. Knud Spangsø, Fælleskontoret
.
               
 
Nu starter så processen ( den er startet) med godkendelse hos kommunen. Samtaler med samtlige medarbejdere i de 4 organisationer. Besigtigelse af mulige lokaler for samlet administration. Bestyrelsesmøder. Udbud omkring IT-Løsning. Valg af IT-Løsning. Implementering og oplæring i det "nye" fælles system. Samkøring af ventelister, så det første "rigtige" nye bliver:
Søger du almen bolig i Randers, skal du kun på venteliste ét sted !

Langå

Randers den 26. november  2008 

Er det måske "medgiften" ved fusionen ?

Uenighed mellem grundejere og lejere i Blomsterparken i Stevnstrup.

Stevnstrup: Uanset om man bor til leje i et lille hus på 60 kvadratmeter, eller om man ejer en villa på 245 kvadratmeter, så skal man betale det samme til vedligeholdelse af veje og grønne områder i Blomsterparken i Stevnstrup.
Nemlig 135 kroner om måneden.
Det er lejerne utilfredse med, for de betaler til veje, de ikke bruger i Blomsterparken. De synes også, at det er urimeligt at betale til ejernes grønne områder, når de har deres egne, som de betaler til via lejen.
Udklip fra Randers Amtsavis d.d.
 
Se også artiklen fra Beboerbladet på BL's hjemmeside http://www.e-pages.dk/bl/51/2


   



Randers Byråd godkender fusion.



                Se godkendelsesbrevet fra Randers Kommune her.

Randers den 28. oktober  2008 

Punkt Titel
08/281 Fusion af Boligselskabet af 1946 i Langå og A/B Gudenå, Randers.
Resumé
Boligorganisationerne Boligselskabet af 1946 i Langå og A/B Gudenå, Randers ønsker at fusionere
med virkning fra 1. oktober 2009. Boligforeningens navn efter fusionen forventes at blive A/B Gudenå.
 
Sagsfremstilling
Fælleskontoret for Almene Boligorganisationer, som administrerer begge boligorganisationer, har fremsendt ansøgning om kommunens godkendelse af en fusion pr. 1. oktober 2009. Boligselskabet af 1646 i Langå består af 180 lejemål og A/B Gudenå består af 834 lejemål, i alt 1.014 lejemål efter fusionen.

Ønsket om fusion har været behandlet i begge boligorganisationers repræsentantskab, hvor der var 100 % tilslutning til at fortsætte arbejdet med fusionen.
Fælleskontoret har fremsendt nøgletal som er baseret på opgørelserne i årsregnskabet for 2007:
Administrationshonorar pr. lejemål: Langå 4.093 kr.  -  Gudenå  3.356 kr.
Dispositionsfond pr. lejemål:           Langå 9.062 kr.  -  Gudenå  6.107 kr.
Arbejdskapital pr. lejemål:              Langå    342 kr.  -  Gudenå  6.530 kr.
Nettorenteindtægt pr. lejemål:        Langå      74 kr.  -  Gudenå     722 kr.
Egenkapital pr. lejemål:                  Langå 9.402 kr.  -  Gudenå 13.058 kr.

Økonomisk vil det være en fordel for Boligselskabet af 1946 i Langå at indgå i en fusion med A/B Gudenå, men denne fordel vil ikke belaste udgifterne til den daglige drift eller medføre huslejestigninger for lejerne i A/B Gudenå.

Økonomi-og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
 
Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at ansøgningen om fusion mellem Boligselskabet af 1946 i Langå og A/B Gudenå, Randers imødekommes.
 
Bilag Funktioner

Beslutninger
 
Vedtagelse 08/185
Miljø- og teknikudvalget 25. september 2008 kl. 15:00

Indstilles tiltrådt.

Hugo Sørensen og Jan Helbo var fraværende under sagens behandling.

Vedtagelse 08/339
Økonomiudvalget 20. oktober 2008 kl. 14:30

Indstilles tiltrådt.

Afbud: Henning Jensen Nyhuus


Vedtagelse 08/281
Byrådet 27. oktober 2008 kl. 17:00

Tiltrådt.


Så nu starter det store praktiske arbejde med fusionen.
 


Pressemeddelelse om Randersbolig.

Randers den 22. oktober  2008 

PRESSEMEDDELELSE

Randersbolig en kendsgerning

Det sidste lille års tid har bestyrelserne for boligorganisationerne Møllevænget & Storgaarden, Randers Boligforening af 1940 og Randersegnens Boligforening arbejdet med etablere et nyt fælles administrationsselskab. På repræsentantskabsmøder i de tre boligorganisationer blev det i aftes besluttet at etablere Randersbolig.

Allerede den 7. oktober besluttede Fælleskontoret – og de tilknyttede boligorganisationer – at de også ville være en del af Randersbolig, hvis det blev etableret, så nu er alle de lokale boligorganisationer i Randers samlet om en fælles administration, der kommer til at administrere knap 9.000 boliger fra starten.

Ønsket om at skabe en fælles boligadministration der kan håndtere de krav, der stilles af omverdenen, beboerne og de boligsøgende i fremtiden, er baggrunden for beslutningen om at etablere et fælles administrationsselskab. Øget driftsikkerhed og mulighederne for at yde en endnu bedre service er centrale dele af ønsket om at etablere Randersbolig.

Geografisk er boligerne koncentreret i Randers Kommune, men Randersegnens Boligforening har også afdelinger i nabokommunerne – Norddjurs, Syddjurs, Mariagerfjord og Favrskov kommuner.

Randersbolig vil senest med udgangen af maj 2010 være etableret i egne lokaler, men allerede nu er vi i gang med planlægningen af de praktiske forhold – det første budget er lagt, der bliver kigget på egnede lokaler og i begyndelsen af 2009 bliver der lavet et udbud på IT-området, så alt kan være klar i god tid inden maj 2010.

Indtil videre skal beboere og medlemmer dog gøre fuldstændigt, som de plejer – de vil senere blive grundigt informeret om de ændringer der vil ske.

Der er alene tale om et rent administrativt samarbejde. Det er vigtigt at holde fast i, at de fire stiftere og andelshavere fortsat er fire selvstændige boligorganisationer med hver vores beboere og vores egne profiler. Plads til og respekt for forskellighed er et nøglebegreb i det nye administrationsselskab.

Der afholdes stiftende repræsentantskabsmøde i Randersbolig i slutningen af november 2008, og herefter kan Randersboligs bestyrelse arbejde videre med de praktiske detaljer omkring etableringen af Randersbolig.

Yderligere information om det administrative samarbejde fås ved

Peter Jensen, formand og Poul Erik Skov-Hansen, forretningsfører
Boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden – 8642 3833

Else Winther, formand og Jørgen Kragh Rauch, direktør
Randers Boligforening af 1940 – 8913 1313

Annette Press, formand og Svend Åge Nielsen, forretningsfører
Randersegnens Boligforening – 8641 5611

Knud Spangsø, formand og Freddy Ole Thomsen, forretningsfører
Fælleskontoret for almene boligorganisationer – 8642 4399
 


Fælleskontorets tilslutning til Randersbolig.

Randers den 22. oktober  2008

På et møde på Skovbakken den 7. oktober 2008 for samtlige repræsentantskabsmedlemmer fra boligorganisationerne A/B Andelsbo, A/B Gudenå og Vorup Boligforening af 1945 under Fælleskontoret blev planerne for tilslutning til Randersbolig nøje gennemgået.
Efter en god debat, hvor forskellige problemstillinger blev vendt, kunne dirigenten konstatere, at der ikke var flere nye emner, hvorefter man gik over til afstemning.
I forvejen var deltagerne registreret ved indgangen, og stemmesedler udleveret således, at der kunne stemmes individuelt for de tre organisationer.
Der var ved mødets start udpeget et stemmeudvalg på 2 personer fra hver af organisationerne, og da stemmeafgivelsen var slut, kunne optælling gå i gang således, at ingen af stemmetællerne talte deres egen organisations stemmer.

Det samlede resultatet for Fælleskontorets afstemning blev:

Ja

Nej

Randers Byggeforening af 1874
A/B Andelsbo
A/B Gudenå
Vorup Boligforening
----------------------------------------------
Sammenlagt
5
19
25
20
-------
69
0
3
9
2
-------
14
=====================================================

Det var forsamlingens ønske, at resultatet først blev offentliggjort, når resultatet af afstemningerne i de tre stiftende foreninger var blevet kendt.
Disse afstemninger skulle finde sted på tre samtidige møder den 21. oktober 2008.

Her er resultatet af disse møder:
Ja Nej Blanke
Randers Boligforening af 1940 68 27      3
Møllevænget/Storgården 52 33
Randersegnens Boligforening 92 3
---------------------------------------------- ------- -------   -------
Sammenlagt 212 63      3

=====================================================

Hermed er Randersbolig nu blevet den ønskede realitet.

Efter aftalen skal arbejdet straks påbegyndes med at lave en opgørelse over det samlede antal medarbejdere og disses kvalifikationer og kompetencer i forhold til en samlet fælles administration.

Vi ønsker alt godt for det nye samarbejde i byen !


Fællesadministration for boliger i Randers.

Randers den 27. august  2008

På et møde på Tronborg den 16. august 2008 for samtlige organisationsbestyrelsesmedlemmer under Fælleskontoret, suppleret med personale herfra, blev alle orienteret om visionerne for det forholdsvis nye administrative fællesskab, Randersbolig.
Efter en kort introduktion ved formanden for Fælleskontoret, Knud Spangsø havde forsamlingen lejlighed til, over kaffen, at udveksle meninger og forberede spørgsmål til de tre oplægsholdere, Poul Erik Skov-Hansen, Jørgen Rauch og Svend Aage Nielsen, som mødte op 1 time senere.
 
 
    
 
 
 
 

Forsamlingen forbereder sig til oplægget.

De tre oplægsholdere sammen med formanden.

  Poul Erik, som er forretningsfører for organisationen Møllevænget/Storgården indledte mødet med en grundig gennemgang af alle de mange udefra kommende omstændigheder, som påvirker vores hverdag som administratorer.
Love, forordninger og instrukser m.v. vælter ned over såvel Fælleskontoret som de øvrige boligorganisationer i Randers i en lind strøm.
Derfor havde man mellem de tre organisationer Møllevænget/Storgården, Randers Boligforening af 1940 og Randersegnens Boligforening allerede indgået en aftale om på sigt at finde lokaler til en fælles administration for de boliger, som man p.t. råder over.
 
Jørgen Rauch, direktør i Randers Boligforening af 1940 gennemgik lige så grundigt hvordan, en sådan administration kunne/skulle opbygges og hvordan, man i fællesskab kun opretholde alle de nødvendige kompetancer.
Ligeledes hvordan personalegrupperne skulle sammensættes af det eksisterende personale fra de tre, og eventuelt flere, organisationer.
Man forventer et administrativt personale på i alt ca. 35 personer.
Målet er at kunne give boligtagerne en bedre service på alle måder og samtidig imødegå en stigning i adminstrationshonorarerne.
 
Svend Aage, forretningsfører i Randersegnens Boligforening fortalte bredt om, hvordan man havde tænkt sig den politiske konstruktion, og hvordan planlægningen skulle forløbe med det nuværende personale som aktive deltagere.
Han redegjorde samtidig for, hvordan andre som f. eks. Fælleskontoret kunne komme med i det nye administrative selskab, og hvilke økonomiske betingelser, som knyttede sig hertil.
Ligeledes hvordan den politiske ledelse skulle sammensættes med bestyrelse og repræsentantskab.
 
Når vi i Fælleskontoret, hvor man overvejende er positivt stemt, har taget endelig stilling, skal denne efterprøves i repræsentantskaberne i alle de administrerede organisationer.
Vi forventer, at vi bør tilsluttes hurtigst muligt, idet der i A/B Gudenås bestyrelse er flertal herfor.
Der er stadig forskellige uafklarede spørgsmål, men alt peger på enighed.
 


Fusionen bliver nu en realitet . . .

Randers den 20. august 2008

På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Langå i aftes fik organisationsbestyrelsen mandat til at forhandle og gennemføre fusionen med A/B Gudenå.
Til stede var udover de 15 repræsentantskabsmedlemmer, som ved den skriftlige afstemning alle stemte "Ja" til fusionen, også 3 repræsentanter fra A/B Gudenå, som svarede på spørgsmål omkring den kommende fusion. Til at repræsentere Langå i de kommende forhandlinger blev valgt formand Lone Jakobsen og næstformand Karin Sommer.
 
    
 
 
 
 

Der klappes efter offentliggørelsen af resultatet.

Og formanden, Lone Jakobsen glæder sig nu til at komme "rigtigt" i gang med arbejdet.


Det er nu planen at udvide A/B Gudenå's bestyrelse med to, så Lone og Karin indtræder for minimum en valgperiode (2 år) fra fusionsdatoen. Derefter kan bestyrelsen ved naturlig afgang atter reduceres til 7 personer. På denne måde mener vi, at vi bedst tilgodeser begge parter i fusionen.
Der er nu mange praktiske ting, som skal forhandles plads, inden fusionen kan blive effektiv, og medlemsregistre og ventelister skal være fuldt integreret pr. 1. oktober 2009.
Det første bestyrelsesmøde finder sted allerede torsdag den 21. august 2008, hvor hele bestyrelsen skal på besigtigelsestur til samtlige afdelinger i Langå.
 

Fusion mellem A/B Gudenå og Boligselskabet af 1946 i Langå . . .

Randers den 8. august 2008
 
 

Som man råber i vinden, får man svar !
(Gammelt Dansk ordsprog).
 

Sådan blev der spurgt . . . . .

Og sådan blev der svaret . . . .


Som led i et netop indgået forlig mellem 3 boligorganisationer i Randers er der nu givet grønt lys for en frivillig fusion mellem A/B Gudenå i Randers med 753 boliger og Boligselskabet af 1946 i Langå med 172 boliger. Selvom A/B Gudenå ikke har, og aldrig har haft noget udestående med Randersegnens Boligforening har startskuddet til fusionen måttet vente på, at det omtalte forlig blev en realitet.

Repræsentantskabet i Langå har tidligere givet deres bestyrelse mandat til at finde en passende fusionspartner, og på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 7. august 2008 gav A/B Gudenå’s repræsentantskab efter en grundig redegørelse fra formanden, forretningsføreren og den til lejligheden indkaldte konsulent Knud Precht sin enstemmige godkendelse til at færdigforhandle og gennemføre den planlagte fusion.

Knud Precht var som daværende formand også hovedarkitekt, da A/B Gudenå i 1971 selv blev dannet ved en fusion mellem Kristrup Andelsbolig Forening og Socialt Boligbyggeri i Randers. Han blev også A/B Gudenå’s første formand, og han har lovet at medvirke som konsulent.

 

Her godkender A/B Gudenå’s højeste myndighed den historiske beslutning . . . Mens formand, næstformand, forretningsfører og konsulent ser til . . .
Gudenåen
Jenbanebroen over Gudenå ved Randers. Amtmand Hoppes bro over Gudenåen i Langå.
Man kan også sige, at der på denne måde bygges endnu en bro over Gudenåen.
 

Tirsdag den 19. august 2008 kan repræsentantskabet i Boligselskabet af 1946 i Langå på et ekstraordinært møde give sit endelige tilsagn til at fusionen kan gennemføres.

Herefter vil fusionen kunne være en realitet pr. 1. oktober 2009.